Karlslunde Metalsliberi A/S, som i daglig tale omtales KMS , er et af Danmarks største
metalsliberier. Vi har et erfarent og faglært medarbejderteam, som er specialuddannet i metalsliberi og metaltryk. Virksomheden beskæftiger 10 ansatte. Vi udfører forskellige arbejdsopgaver for ca. 500 virksomheder. Vores opgaver er mange, men enhver opgave udføres nøjsomt og effektivt uanset omfang og størrelse. Vigtigst af alt leverer vi altid et produkt som er udført professionelt, dette til både private eller erhverv.
KMS er din fleksible metalsliber, der imødekommer dine ønsker og behov. Der udarbejdes specialaftaler, der er skræddersyet for den enkelte. Kunden bestemmer, og vi er skarpe til at mestre enhver ide, der måtte afvige fra vores primære ydelser. Vores mange års erfaring og høje faglighed, er din sikkerhed for et resultat af bedste kvalitet. Vi udfører håndarbejde, hvilket giver os en mulighed for at benytte vores ekspertise til at skabe anderledes og spændende produkter. Vi er i besiddelse af værktøjer, materialer og maskiner til at udføre både metalslibning og metaltryk uanset omfang.